DMI varsler risiko for (endnu en) snestorm torsdag til fredag.
Vi har endnu en gang fyldt saltladen og har sammen med Vestsjællands Brandvæsen og vores entreprenør IDVerde en plan klar:
Først: Vi salter vejklasse 1, 2, 3 og stierne inden sneen lægger sig - og så venter vi og ser, hvor meget sne der kommer.
Dernæst: Kommer der så meget sne, at det lægger sig, kalder vi sneplove af varierende størrelse ud til vejklasse 1 , 2 og 3 og stierne. Sneplovene kan både skubbe store mængder sne, men kan også rydde sjap til side med deres gummiskær.
Når der er ro på vejret og vejklasse 3 er ryddet, vurderer vi, om vejklasse 4 - altså den sidste del af vejnettet - skal ryddes. Vi rydder kun, hvis sneen gør vejene decideret ufremkommelige.
Hjemme- og Sygeplejen oplyser, at der kan forekomme forsinkelser og aflysninger, hvis der kommer mere sne til Odsherred. Ufremkommelige indkørsler, private fællesveje mv. er en stor udfordring for medarbejderne pt. og vi appellerer til at man rydder og salter - eller får hjælp til det - hvis man har behov for Hjemme- og Sygeplejen.
Vi ser, hvad det bliver til og holder øje med vejr og veje døgnet rundt.
Tak til alle jer der arbejder for og med os i denne vinter.
Kør forsigtigt...
|