Nyhedsbrev  |  Uge 8 |  Februar 2026
Se nyhedsbrevet i browser

Mette Touborg bliver ny kommunaldirektør

Mette Touborg kommer fra en stilling som regionsdirektør i Region Sjælland og afløser Claus Steen Madsen, der har været kommunens øverste administrative leder siden 2017.

Stillingen som kommunaldirektør er opslået med ansættelse pr. 1. april. Hvornår Mette Touborg kan fratræde sin nuværende stilling for at tiltræde i Odsherred Kommune, afhænger af en beslutning på ekstraordinært møde den 24. februar i Regionsrådet i Region Sjælland.

 
Læs mere
 

Vi gør alt, hvad vi kan, for at få tømt dine affaldsbeholdere – også i snevejr

For at din skraldemand kan hente dit affald, skal vejen være farbar, og der må ikke ligge sne eller is.

Husk derfor at rydde din indkørsel, fortov og adgangsvej senest kl. 6.00 på tømmedagen.

Vores skraldebiler er tunge, og de risikerer at skride ud eller ikke at kunne bremse eller starte, hvis vejen er glat. Derfor er det vigtigt, at selve vejen også er ryddet.

Hvis skraldebilen ikke kan køre ned ad din vej, grundet manglende snerydning/glatførebekæmpelse, får du i stedet tømt dine beholdere på næste ordinære tømmedag.

Vær opmærksom på, at der på dage med sne- og isglatte veje er mulighed for, at skraldebilen tager en anden rute, end den plejer. Vi henter derfor måske dit affald senere på dagen, end du er vant til.
 
Bor du på privat fællesvej, skal du/I selv sikre, at vejen bliver glatførebekæmpet, så vi kan køre på vejen.
 
Plastik, pap, metal og andre genanvendelige affaldstyper kan også afleveres på genbrugsstationerne.
 

Farvel til SMS- og e-mailordning om tømninger

Fra 1. marts 2026 får du ikke længere besked om afhentning af affald via sms eller e-mail.
Download i stedet Perfect Waste-appen på din telefon eller tablet. Den indeholder alle informationer i selvbetjeningen - samt mulighed for at scanne stregkoder og bruge søgeord, hvis du er i tvivl om sortering.

Kommunens biblioteker hjælper også gerne med at printe en tømmekalender.
 
Læs mere
 

Fra vores Facebook:

 
Kom med til Jobmesse 2026
Er du ledig eller har du en virksomhed, som leder efter nye medarbejdere, vil det være en god idé, at komme med på den fælleskommunale Jobmesse 2026 i Hørve. 
 
Læs mere
 
Guldmedalje til Emma
Kæmpe tillykke til Emma som har været ernæringsassistentelev hos Madservice i Odsherred Kommune og netop har afsluttet sin uddannelse med en flot guldmedalje til svendeprøven.
Læs mere
 
 

Rejsegilde i Demokratiets Hus

Den nye bygning giver flere muligheder i undervisningen og fritiden for eleverne på de forskellige uddannelser. Der var forleden rejsegilde i bidende kulde.

Trods kulde og sne har håndværkerne været i gang på arealet foran Campus Odsherred. Fundamentet til Demokratiets Hus er blevet støbt, og konstruktionerne er på plads. Mandag den 16. februar var det tid til rejsegilde. Her var elever, medarbejdere, samarbejdspartnere og repræsentanter fra Odsherred Kommune samlet for at fejre, at Demokratiets Hus er godt på vej, skriver Campus Odsherred i en pressemeddelelse.

Læs mere
 

Ledige stillinger

Drømmer du om nye udfordringer? Så kig på kommunens hjemmeside, hvor der lige nu er 32 jobopslag:

- Dagplejer
- Ernæringsassistent
- Skolekonsulent
- Tjenestetidsplanlægger
- Chauffør

... og mange flere.

Del gerne opslaget med nogen, der drømmer om nyt job!

Se de ledige stillinger
 

Borgermøder og andre arrangementer

Borgermøde - Nykøbing bymidte
Onsdag den 4. marts, kl. 17.30-19 på Grundtvigsskolen i Nykøbing. Møde for ejendomsejere om byudvikling. Læs mere
 
Borgermøde om Roskilde Fjord og Isefjord - 1
Oplæg og dialog om arbejdet i Kystvandrådet for Isefjord & Roskilde Fjord Torsdag den 10. marts kl. 16.30-18.30 på Elværket i Holbæk. Læs mere
 
Borgermøde om Roskilde Fjord og Isefjord - 2
Oplæg og dialog om arbejdet i Kystvandrådet for Isefjord & Roskilde Fjord. Mødet holdes i Roskilde. Torsdag den 12. marts kl. 16.30-18.30. Læs mere
 
Jobmesse 2026
Torsdag den 12. marts, kl. 13.00-15.00, Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter i Hørve.
 
Erhvervskonference 2026
Onsdag den 15. april, kl. 15.30-20.00, Campus Odsherred Asnæs. Tilmeldingsfrist senest fredag den 20. marts. Læs mere
 

Møder i de politiske udvalg

Vil du vide mere om, hvad der sker i de politiske udvalg, kan du altid finde dagsordenener og referater her

Møde i Byrådet

 
Næste møde i Byrådet er tirsdag den 24. februar 2026 kl. 18.30
 
Du kan følge det hele på Facebook eller på Kommune-tv
 
Dagsordener og referater for byrådsmøder kan du se her
 

Nu kan du abonnere på aktuelle høringer og afgørelser

 
Aktuelle høringer om lokalplaner samt afgørelser om bl.a. klima, natur og landzone bliver offentliggjort på hjemmesiden. Du finder oversigten her
 
Ved at trykke på "Abonnement" får du mulighed for at modtage en mail, hver gang en ny høring eller afgørelse lægges op.