Nyhedsbrev  |  Uge 42 |  Oktober 2026
Se nyhedsbrevet i browser

Landsbypedeller på vej

Nu får nogle af Odsherreds lokalsamfund en ekstra hånd til både de små praktiske opgaver og de gode lokale idéer. Odsherred Kommune har sat gang i et forsøg med landsbypedeller, der skal styrke fællesskaberne, forskønne lokalområderne og gøre det lettere for borgere og frivillige at engagere sig lokalt. I første omgang bliver der landsbypedeller i Egebjerg, på Odden og i Asnæs

Læs mere
 

Bålhygge på tværs af generationer

Der blev både snittet, hakket, snakket og grinet, da 14 FDF’ere fra Fårevejle besøgte 12 beboere på Bobjergcentret i Asnæs forleden.
Anledningen var indvielsen af det nye bålsted i centrets balancehave. Og hvilken bedre måde at indvie det på end med godt selskab, friske grøntsager og en stor gryde suppe over bålet? 
Bobjergcentret og FDF i Fårevejle har nemlig et helt særligt venskab, hvor børn, unge og ældre på skift besøger hinanden.
Læs mere og se flere billeder
 

Sundheds- og omsorgspladserne organiseres i Sundhedsafdelingen

Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse har nu truffet beslutning om den fremtidige organisering af sundheds- og omsorgspladserne og akutsygeplejen i Odsherred Kommune.

Læs mere
 

Giv os et praj, hvis der er noget galt

Er du stødt på et skilt, der har lagt sig ned, en gadelampe, der er gået i sort eller et hul i vejen, der bestemt ikke bliver mindre? Så må du meget gerne give kommunen besked.

Odsherred Kommune har i 2025 modtaget 5155 praj fra borgere, der havde fået øje på noget på kommunale-offentlige områder, som trængte til en kærlig hånd. Et praj kan dreje sig om afvanding, vejbelægninger, kørebaneafmærkninger, broer, vinterbekæmpelse, vandløb, grønne områder, skilte, vejbelysning, vejrabatter, grøfter, ejendomme, toiletter, affald, strandrensning, kultur, fritid, idrætshaller, gravearbejde, signalanlæg, vejmyndighed, vejsyn og natur.

Vi vil rigtig gerne have prajene det rigtige sted hen. Derfor har vi også en lille bøn: Brug meget gerne app'en "Giv et praj", når du opdager fejl og mangler på veje og offentlige arealer.

App'en hjælper dig med at sende de nødvendige oplysninger direkte til de rette medarbejdere. Det gør det lettere for os at få overblik, prioritere og handle på opgaverne. Den er let at downloade til din telefon, og så har du den ved hånden, hvis du støder på noget, der skal prajes om.

Du kan finde flere oplysninger og se, hvordan du henter app'en, på kommunens hjemmeside.

Læs mere
 
 
Kaffe på kanden
Kig forbi, når borgmester Hanne Pigonska og kommunaldirektør Mette Touborg i efteråret besøger biblioteker rundt om i kommunen.
Der er ingen dagsorden og ingen tilmelding. Du kan bare møde op, få en kop kaffe, lidt kage og en snak om stort eller småt.
Næste kande kaffe bliver onsdag den 28. oktober kl. 16-17 på biblioteket i Rørvig.
Læs mere
 
Hov, du kan stadig nå det
Kender du en lokal ildsjæl, en hverdagshelt eller én, der bare fortjener et kæmpestort skulderklap? Så er der godt nyt. Fristen for at indstille kandidater til OdsHædring er forlænget til søndag den 18. oktober. Så du har fået et par ekstra dage til at sende din lokale superhelt i retning af rampelyset. Det kræver kun nogle få klik. Så hvem fortjener et ekstra stort bifald i Odsherred? Læs mere om priserne, og indstil din favorit senest på søndag. 
 
Indstil din kandidat
 

Ledige stillinger

Drømmer du om nye udfordringer? Leder du måske efter et job, så kig på kommunens hjemmeside, hvor der lige nu er 33 jobopslag:

- Sygeplejerske
- Driftsleder til ejendomme
- Social- og sundhedsassistentelever
- Centerchef

... og mange flere.

Del gerne opslaget med nogen, der drømmer om nyt job. 

Se de ledige stillinger
 

Borgermøder og andre arrangementer

Faglig eftermiddag i Siriusparken
Onsdag den 21. oktober kl. 16-18, Siriusvej 10, Nykøbing. Læs mere
 
Kaffe på kanden 
Onsdag den 28. oktober kl 16-17. Stil spørgsmål til borgmesteren og kommunaldirektøren, Biblioteket i Rørvig. Læs mere

Møder i de politiske udvalg

Vil du vide mere om, hvad der sker i de politiske udvalg, kan du altid finde dagsordenener og referater her

Møde i Byrådet

Næste møde i Byrådet er tirsdag den 27. oktober 2026 kl. 18.30
 
Du kan følge det hele på Facebook eller på Kommune-tv
 
Dagsordener og referater for byrådsmøder kan du se her

Nu kan du abonnere på aktuelle høringer og afgørelser

Aktuelle høringer om lokalplaner samt afgørelser om bl.a. klima, natur og landzone bliver offentliggjort på hjemmesiden. Du finder oversigten her
 
Ved at trykke på "Abonnement" får du mulighed for at modtage en mail, hver gang en ny høring eller afgørelse lægges op.